9 punkter til at få succes med din landingsside - Octokom

9 punkter til at få succes med din landingsside

Vidste du, at der er over 543 millioner aktive hjemmesider på internettet i dag?

Det tager kun 0,05 sekunder for dine brugere at danne sig en mening om dit website. Derfor skal du sikre dig, at du fanger deres opmærksomhed med det samme. Ellers risikerer du at miste deres tillid.

En landingsside er ofte dit websites hoveddør. Det kan være den side, hvor folk finder dig, for første gang, via søgemaskinen. Så hvis du allerede har investeret tid og penge i at oprette en målrettet kampagne for at føre trafik til din landingside og den ikke lever op til dine brugeres forventninger, så risikerer du at miste disse konverteringer = Penge spildt.

At opbygge en virkelig overbevisende landingside kræver dog, at du følger et bestemt mønster. Heldigvis har QuickSprout.com skitseret dette mønster, som jeg har opsat i 9 simple punkter.


1. Brug en iøjnefaldende overskrift

Dette er sandsynligvis det første element, som dine brugere vil se når de lander på din landingside. Med en god, kort, præcis og iøjefaldende overskrift vil du sikre dig, at det tydeligt beskriver dit produkt eller din service og fanger brugerens opmærksomhed. Du kan med fordel også gøre brug af denne regel til blogoverskrifter, hvis du har en blog.

Du kan også bruge en underoverskrift, eller et lille afsnit til at tilføje yderligere kontekst. Det hjælper og kan føre til højere konverteringer.


2. Tilføj billede eller video

Tilføjelse af en forklaringsvideo eller yderligere billeder af dit produkt/service til din landingside kan hjælpe med, at øge konverteringsfrekvensen med 80%, samt afhjælpe eventuelle forståelsesproblemer, som en potentiel kunde måtte have.

Hvis du vil skabe tillid til dit publikum endnu hurtigere, skal du oprette video. Video kommunikerer information meget hurtigere end billeder.


3. Angiv fordelene ved dit produkt eller din service

Hvis du minder bare lidt om mig, når det kommer til research og læsning på nettet, så bruger du sandsynligvis mere tid på at scanne en landingside efter vigtige fordele i stedet for at læse nogle lange og forklarende tekster.

Hjælp dine brugere med hurtigt at finde det de har brug for og giv dem er overblik ved at opdele fordelene ved dit produkt/ydelse i en liste af punkter. Målet her er hurtigt og tydeligt, at forklare den værdi du kan tilbyde.


4. Få din CTA (Call-To-Action) til at skille sig ud

Hvis du laver en landingside, har du tydeligt noget specifikt du vil have din besøgende til at gøre, så gør det klart. Måske vil du have dem til at købe et produkt, tilmelde sig dit nyhedsbrev eller kontakte dig for flere detaljer.

Uanset hvad det er, skal du sørge for at du har en klar CTA der skiller sig ud på siden. Opfordringen til handling skal være fristende og direkte. Brug farver, der skiller sig ud fra dit design og tilføj beskrivende tekst eller små designelementer, som f.eks. pile der peger på din CTA eller ikoner.


5. Inden du scroller

80% af dine besøgende når ikke engang at scrolle, når de lander på din landingside. Vær derfor opmærksom på hvor du placerer de vigtigste elementer, såsom overskrift, CTA og fordele. Ikke alle dine brugere gider scrolle specielt langt.


6. Reducer antallet af links

Formålet med din landingside er at guide brugerne igennem en købsrejse med specifikke handlinger. At have for mange interne, eller eksterne links, der ikke fører til en specifik handling, kan let forvirre og distrahere brugerne. Hold dem fokuseret på det, der betyder noget ved at reducere antallet af links på din landingside.


7. Giv vigtige detaljer om dit produkt eller service

Overskriften og fordelene på din landingside er beregnet til at være kort og kontant, men du skal være opmærksom på vigtigheden af, at tilføje yderligere oplysninger om dit produkt eller service.

Du kan være mere beskrivende nederst på din landingside og der bør du overveje, at tilføje yderligere billeder eller video for at illustrere og understøtte dit produkt eller service.


8. Tilføj udtalelser

Du kan sige hvor dygtig du er hele dagen, men det betyder ikke at folk vil tro dig. Du har brug for sociale og konkrete beviser.

Tilføjelse af udtalelser til din landingside hjælper dig med at skabe troværdighed og vinde dine brugeres tillid. Det er med til at vise, at du leverer. Overvej at blande udtalelser med dit content for at forstærke din troværdighed.

For at forstærke dine kunders udtalelser og gøre dem endnu mere effektive, kan du overveje at tilføje et billede af kunden. Det viser at det kommer fra en rigtig person og får en potentiel kunde til at føle sig mere sikker og selvsikker i det du sælger. Hvis du skal opnå yderlige succes med dine kunders udtalelser, så er video igen et stærkt redskab til at skabe endnu mere troværdighed og højere konverteringer.


9. Tilføj yderligere tillidselementer

Tilføjelse af elementer såsom logoerne for de virksomheder som du samarbejder med, som bruger dit produkt eller din service er en anden effektiv måde at skabe tillid på overfor potentielle kunder. Du kan også bruge logoer fra forskellige certificeringer eller kurser du har taget – igen fordi tillid skaber relationer og relationer er vejen mod et langt og lykkeligt samarbejde.


Opsummering

Der er mange tiltag du kan lave, for at øge konverteringerne på din landingpage. Det vigtigste er, at have fokus helt i toppen af siden – over folden. Altså inden dine brugere begynder at scrolle. Det er her du virkelig skal fange deres opmærksomhed og give dem det hurtige overblik omkring dit produkt/ydelse.

Gør det personligt og visuelt med billeder og videoer og hav fokus på at skabe et tillidsbånd mellem dig og brugeren. Her hjælper videoer også, men det samme gør kundeudtalelser, logoer og certificeringer.

Hold brugeren på siden – send dem ikke væk via alle mulige links. Kør en rød tråd gennem hele siden. Fortæl en historie. Hvilken problem står kunden med? Anerkend det og kom med løsningen – dit produkt /ydelse.

Holder du fokus og tjekker op på disse punkter, så har du altså de bedste vilkår til at få succes med din landingpage!

Har du endnu ikke en landingside og ønsker hjælp med at udvikle en? Skal du have tjekket nuværende igennem? Eller noget helt andet? Så står vi altså klar til at hjælpe!

Del indlæg: