Værdien af en hjemmeside for din virksomhed - Octokom

Hvad har en hjemmeside af værdi for din virksomhed?

Hvordan påvirker en hjemmeside en virksomhed? En hjemmeside har en kæmpe indflydelse på din virksomhed – det kan den i hvert fald have, hvis vi udnytter dens tilstedeværelse – men den kan faktisk have indflydelse på både godt og ondt. Det afhænger af kvaliteten på din hjemmeside.

Salg er afgørende for enhver virksomhed. Det er den eneste måde, du kan holde din virksomhed i gang. Forbedring af salg er den bedste måde at forbedre din virksomheds sundhed og succes.

81% af alle købere undersøger virksomheder og produkter online, inden de foretager et køb.

Uden en hjemmeside er det vanskeligt – ja, nærmest helt umuligt for kunderne at overveje og vælge dig.

Ved at have en online tilstedeværelse via en hjemmeside er du i stand til at nå flere forbrugere. Jo flere forbrugere du når online, desto flere har du mulighed for at sælge til. Men at få en hjemmeside er ikke automatisk = nye flere kunder og mere salg. Det er nemlig ikke ligegyldig hvordan din hjemmeside skal designes og udvikles.

Den gode vs. den dårlige hjemmeside

Når vi snakker om design og udvikling af hjemmesider er der ikke en rigtig og en forkert måde. Det handler i bund og grund om hvem din målgruppe er og hvad netop de foretrækker. Når det så er sagt, så er der dog visse ting, som kan hjælpe med at optimere din hjemmeside og sørge for den er brugervenlig og der er andre ting, som du bør undgå for ikke at skabe en dårlig oplevelse for dine kunder.

En god hjemmeside kan:

  • Udjævne spillet mod dine konkurrenter
  • Hjælpe med at øge din troværdighed
  • Skabe mere synlighed for din virksomhed
  • Hjælpe dig med at nå ud med dit budskab
  • Øge dit salg og dit kendskab til dine kunder

88% af online forbrugere er mindre tilbøjelige til at vende tilbage til en hjemmeside efter de har haft en dårlig oplevelse.

Så her er en liste med ting, der kan være behjælpelig til at gøre din hjemmeside god vs. Ting, der kan gøre det til en mindre god oplevelse for dine kunder – og som du bør undgå!


✅ Den gode hjemmeside:

Responsivt design:
57% af brugerne på nettet siger, at de ikke vil anbefale en hjemmeside, som ikke er optimeret til mobilen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at have et responsivt design, som fungerer optimalt til den enhed, hvorpå brugeren tilgår hjemmesiden.

Brugervenlighed:
Brugervenlighed – også kaldet UX design – er et vidt begreb. Men alfa omega for et godt hjemmesidedesign er, at det skal være let og intuitivt at bruge og navigerer rundt på. Den besøgende skal ikke bruge tid på at analyserer og gennemskue hvordan de navigerer rundt. Din hjemmeside skal tilbyde let navigation, nem og overskuelig menu og det skal være nemt for den besøgende at se hvor de befinder sig, samt hvordan de kommer videre derfra.

Godt og overskueligt design:
Et simpelt og overskueligt layout kommer man langt med. Her gælder det om at følge et gridsystem, for at skabe et visuelt godt udtryk. Derudover skal der bruges et godt farveskema, hvor farverne går igen og skaber genkendelighed. Der skal være klare Call To Actions og design elementer og content skal være organiseret alt efter hvad, der hører sammen.

God informationsarkitektur:
Denne hænger sammen med den gode brugervenlighed. De sider og oplysninger din hjemmeside indeholder skal arrangeres og præsenteres på en sådan måde, at det bliver nemt for brugeren at finde det nødvendige indhold på siden.

Relevant indhold:
Skab relevant indhold for dine besøgende. Sæt dig ind i din målgruppe, deres behov og udfordringer og se hvordan du kan skabe indhold, der kan hjælpe dem med at løse dette. Det kunne være relevante guides, blogindlæg, som informerer og gør kunden klogere osv.

Kortfattet og præcis indhold:
Dette punkt hænger meget sammen med ovenstående. Hold dine tekster og dit indhold kort og letfordøjeligt. Hav korte og præcise overskrifter og kobl dem evt. Sammen med billeder eller videoer for at vække følelser hos dine brugere.

Hurtig hastighed og maksimal ydeevne:
Indlæses din hjemmeside hurtigt nok? Hvis din hjemmeside tager over 3 sekunder at indlæse, så falder 40% (!) af de besøgende fra. Du kan ikke have en langsom hjemmeside, når du præsenterer indhold for de besøgende.

Sikkerhed:
Sikkerhed er en stor og afgørende faktor for dagens online forbrugere. Der er forskellige måder at gøre din hjemmeside sikker på. Et godt sted at starte er at sikre, at din hjemmeside er sikkert og SSL-certifikat. SSL-certifikatet er en måde, at forsikre dine besøgende om at din hjemmeside er et sikkert sted af færdes. Hvis du har en hjemmeside vil det også udstråle sikkerhed og troværdighed med link til Trustpilot, e-mærket eller udtalelser fra glade kunde – enten via tekst eller video.


⛔Den dårlige hjemmeside:

Manglende grid-system:
Et manglende grid-system = designkaos. Det kan og vil skabe ubalance og vil gøre det svært for brugeren at overskue designet, samt navigerer rundt.

Random brug af farver:
Hvis der ingen sammenhæng er i farverne, eller at alle regnbuens farver er blevet brugt, kan dette skabe forvirring og gøre det svært for brugeren at aflæse. Hvad er knapper? Hvad er links?

Dårlig kontrast:
Apropos farver, så er det også vigtigt man tænker over kontraster. Hvis du har en orange baggrund og smækker en skrigende gul ovenpå, så er det svært for brugeren at læse hvad der står.

Ikke-responsivt design:
Det siger sig selv. Det dur bare ikke. 80% af online brugere søgte på nettet via deres mobil i 2019, og tallet er kun stigende.

Dårlig navigation:
At navigere rundt på en hjemmeside skal være indlysende og intuitiv. Når en bruger kommer ind på din hjemmeside, skal han/hun forstå hvor de er og hvor de befinder sig, hvordan de kommer videre, samt hvilke handlinger de skal udføre for at nå deres ønskede destination. En menubar med scroll effekt, placeret et tilfældigt sted på siden er en dårlig idé og gør kun brugerne mere forvirret. Du skal i hvert fald give et tydeligt hint, hvis det er den løsning du går med.


En hjemmeside hjælper ikke kun med at øge dine salgsmuligheder, men det øger også din tilgængelighed. Det giver dig muligheder, som ikke er muligt med en fysisk butik. Med en hjemmeside kan du sælge dine produkter og ydelser døgnet rundt.

Derudover tilbyder din hjemmeside også noget meget værdifuldt. Nemlig, at du kan give forbrugerne de oplysninger, de behøver for at foretage en informeret og sikker købsbeslutning.

Opbygning af troværdighed med en hjemmeside

I disse digitale tider betragtes virksomheder uden en hjemmeside, som mindre troværdige. Men faktisk er det ikke kun hvis du ingen hjemmeside har, at det ses som utroværdigt. Har du en dårlig hjemmeside er det næsten værre.

75% af forbrugerne indrømmer, at de dømmer virksomheders troværdighed ud fra virksomhedens hjemmesidedesign.

”Never judge a book by its cover”. Og dog.. For det er altså sandheden, når det kommer til din hjemmeside. Der får du altså ikke mange chancer.

Det tager ca. 50 millisekunder (0,05 sekunder (!!)) for brugerne, at danne sig en mening om din hjemmeside og hvorvidt de vil blive eller forlade siden.

Det er altså ret vildt, at en virksomheds troværdighed er så stærkt knyttet til den æstetiske kvalitet på deres hjemmeside. Men det er altså sandheden i dagens digitale verden.

Ud over den æstetiske del, hvordan kan din hjemmeside så hjælpe dig med at opbygge troværdighed? Du kan f.eks. fortælle forbrugerne om din virksomhed, din mission og vision. Når din kunde kommer ind på din hjemmeside, er det tit fordi de søger en løsning på en udfordring eller et behov. Det handler for dig, som virksomhed, at have en løsning på denne udfordring. Sæt ord på kundens udfordring og beskriv hvordan du kan løse denne udfordring, samt hvilke værdi dette kan skabe over for kunden. Dette er det første skridt i opbygningen af et langvarigt, trygt kundeforhold.

Opnå autoritet, fremstå troværdig og vis at du er kompetent på dit område

Brug din hjemmeside til at opnå autoritet. Når det kommer til at finde en velrenommeret virksomhed, ønsker forbrugerne at vide, hvor et brand står i branchen. Det indhold du opretter og offentliggør på din hjemmeside, hjælper med at vise forbrugerne, at du er kompetent på dit område. Ved at levere værdifuldt, let forståeligt og brugbart relevant indhold kan du opbygge et stærkere forhold til forbrugerne, virke mere troværdig og som ekspert inden for dit område og derved skabe en større sandsynlighed for en konvertering.

Udnyt den digitale tidsalder

Vi er i en ny digital tidsalder, hvor folk dømmer dig og din virksomhed baseret på din online tilstedeværelse. Det er nødvendigvis ikke sjovt, men det er altså sandheden. Din hjemmeside agerer som et online vindue til din virksomhed, og jeres måde at fungere på og arbejde. Det er nødvendigt at udstråle troværdighed.

For at opnå denne troværdighed er det vigtigt at have et moderne, opdateret og brugervenligt design. Tilpas det til din målgruppe. Hav visuelle effekter, der kan hjælpe med at understøtte dine tekster og dit budskab. Billeder og videoer er et kæmpe plus på vejen mod troværdighed og værdi gennem din hjemmeside.

Hold dine tekster korte og præcise. Opdel dine tekster og dit design efter dets vigtighed. Jo vigtigere, jo mere fokus. Store overskrifter, der har fokus på hvilken værdi du kan skab for dine kunder. Forklar ikke hvorfor du er awesome, men forklar i stedet hvorfor du er awesome til din kunde og hvordan deres udfordringer kan blive løst gennem din ydelse.

Sørg for at din hjemmesides indhold – hvad enten det er billeder, videoer eller tekster – styrker dets design, er overskuelig og lækkert at se på og holdes i en rød tråd gennem hele hjemmesiden. Hav fokus på kvalitet, information og troværdighed og skab indhold, der holder dine besøgende interesserede og engagerede og skab på den måde en relation til dine kunder og på sigt et salg.

Uanset om du sælger tøj, eller en service, så er et af de bedste og mest effektive marketing- og salgsværktøj du kan have, din hjemmeside. Det giver dig muligheden for at booste dit salg og arbejder for og med dig 24/7 – selv når du sover.

Del indlæg: