Hvad koster en hjemmeside? - Octokom

Hvad koster en hjemmeside?

På baggrund af de senere års digitalisering af samfundet, har langt de fleste virksomheder fået øjnene op for vigtigheden af en skarp digital tilstedeværelse, og heraf også hjemmeside.

For selvom du har held med at fange dine potentielle kunders interesse gennem din online markedsføring, risikerer du at interessen frafalder, når de potentielle kunder lander på din hjemmeside, hvis ikke hjemmesiden er ”up-to-date”, brugervenlig og konverteringsoptimeret. Det er kritisk, hvis du ønsker at skabe resultater.

Har du erkendt, at din hjemmeside trænger til en overhaling, sidder du måske tilbage med spørgsmålet om, hvad en ny hjemmeside eller et redesign af din eksisterende hjemmeside koster – og det kan være svært at finde et konkret svar på.

Der findes desværre ikke en one-size-fits all løsning når det kommer til hjemmesidedesign og -udvikling, men for at gøre det lidt nemmere at navigere rundt i hvorfor en hjemmeside kan koste alt fra 0 kr. til flere hundrede tusinde kroner, har vi forsøgt at forklare udviklingsprocessen og de mange aspekter af denne proces i blogindlægget her.

I det følgende får du derfor indblik i de forskellige overvejelser du bør gøre dig forud for processen, prisestimater samt indsigt i de forskellige delelementer af en udviklingsproces, der har betydning for, hvorfor prisen kan differentiere meget fra projekt til projekt.

Behovsafdækning

Først og fremmest handler det om at få defineret behovet, og heraf omfanget af projektet. Nogle af de overvejelser du bør gøre dig inden opstart, kan være følgende:

  • Er det en ny hjemmeside eller et redesign?
  • Hvilket CMS-system skal anvendes?
  • Skal den bygges af templates eller specialdesignes?
  • Hvilke funktioner, undersider og moduler skal den indeholde? Og hvordan skal den designes?
  • Skal billederne være stock-fotos eller tages af en professionel fotograf?
  • Skal teksterne skrives af en professionel copywriter?
  • Skal siden SEO-optimeres, og skal der opsættes Google Analytics?
  • Hvilke funktionaliteter skal sitets backend rumme?
  • Skal processen eller dele af den outsources til et bureau eller en freelancer?

Derudover bør du også gøre dig overvejelser om domænenavn, hosting, sikkerhed og løbende vedligeholdelse.

DIY – den billige løsning

Har du besluttet dig for selv at give dig i kast med at udarbejde en ny hjemmeside, findes der en række DIY-hjemmeside builders på markedet, eksempelvis WIX.

Disse fungerer udmærket for den lille virksomhed, hvis behov ikke rummer mere end et online visitkort, og de fungerer typisk vha. et intuitivt drag-and-drop system, hvor du selv designer din hjemmeside ud fra nogle forudindstillede temaer og moduler.

Desværre har disse sider en del begrænsninger, og med et stigende behov for digitalisering og en skarp digital tilstedeværelse, er det for de fleste virksomheder ikke en holdbar løsning, hvis man ønsker en hjemmeside der konverterer.

Du kan dog hurtigt og nemt lave en visuelt flot hjemmeside, og til et beskedent beløb.

En professionel hjemmeside

Skal du have udviklet en professionel hjemmeside, er det her, at det bliver svært at finde en konkret pris på projektet, og desværre er det ofte den brede definition af prisen, der kan få mange til at tøve med at investere i en ny eller en redesignet hjemmeside – selvom det kan have stor indflydelse på virksomhedens bundlinje og vækst.

Nedenfor har vi derfor givet vores bedste bud på nogle overordnede prisestimater, og en efterfølgende forklaring af de forskellige delelementer der er i en udviklingsproces, og som ligger til grund for prisen på et udviklingsprojekt.

Oversigt over prisestimater

Er der tale om en lille eller udelukkende informativ virksomhedsside vil udviklingsomkostningerne typisk være mellem 25.000 til 75.000 kr., hvorimod en større virksomhedsside med mange sider, funktioner eller moduler, eller en e-commerce webshop med 100-1000 produkter, typisk vil ligge i prislejet fra 100.000 og opefter.

Derudover skal du medregne design, marketing, content, vedligeholdelse og eventuelt projektledelse ved større udviklingsprojekter.

Webudvikling

Webudvikling er den tekniske udvikling af hjemmesiden. Her benytter man typisk et CMS-system. CMS står for Content Management System, og hos octokom bygger og udvikler vi vores kunders hjemmesider i WordPress, som er et af de mest anvendte CMS-systemer i verden.

WordPress er brugervenligt og ubegrænset, hvilket giver os mulighed for at lave unikke og skræddersyede hjemmesider – og ikke standardløsninger. Vi tilpasser desuden backenden, så den er designet efter den enkelte kundes behov.

Gennem udviklingsprocessen arbejder vi også med automatiserede processer og integrationer, og kan derfor få samtlige af dine digitale systemer til tale sammen; eksempelvis dit økonomisystem, CRM eller ERP-system, SaaS, Google Shopping eller diverse nyhedsbrevssystemer.

Har du som langt de fleste allerede et eksisterende website, står vi også for at udarbejde en migreringsplan, således at dine allerede opnåede resultater ikke går tabt i processen.

Projektledelse

Ved større projekter giver det god mening at have projektledelse med. En projektleder sikrer sammenhæng og løbende fremdrift gennem hele forløbet, fra opstart til lancering. Hos octokom er det en fast del af vores tilbud, at projektet tildeles en projektleder.

Her er projektlederen jeres kontakt i form af statusmøder, ligesom projektlederen løbende er i dialog med udviklere, designere, tekstforfattere mv. Projektlederen sørger også for opstartsmøde, projektplanlægning, tidsestimater og overholdelse af deadlines.

Design af hjemmeside

Design handler ikke kun om det visuelle aspekt af hjemmesiden, men i lige så høj grad brugervenlighed, der har stor betydning for hjemmesidens performance.

Hjemmesiden skal først og fremmest være responsiv, således at brugeren, uanset om denne besøger hjemmesiden fra computer, tablet eller mobil, får en gnidningsfri oplevelse. Derudover skal det være nemt at navigere rundt, ellers forlader brugeren din hjemmeside.

Dårlig brugervenlighed har desuden ikke kun indflydelse på de brugere der navigerer rundt på din hjemmeside, men også den trafik der sendes til hjemmesiden fra eksempelvis Google. Google rangerer nemlig din hjemmeside efter både dens funktionalitet, performance og design. Så har du en langsom og ikke brugervenlig hjemmeside, kan det være svært at blive vist i top søgeresultaterne, og dermed kan du miste meget organisk trafik.

Derfor er brugervenlighed, UX og UI, noget vi vægter højt når vi udvikler hjemmesider hos octokom, og vores udviklere arbejder altid tæt sammen med vores designere.

Content: copywriting, fotos, video, infografik, ikoner

Content handler om det indhold der skal være på hjemmesiden, og vi kan ikke understrege vigtigheden af godt content nok. Hvis du sender dine brugere ind på dårligt skrevet sider eller sider uden indhold, har det nemlig stor betydning for brugerens oplevelse af hjemmesiden og deres tillid til din virksomhed som brand.

Derfor arbejder vi professionelt med tekster, fotos og videoer samt infografik og ikoner der understøtter sidens indhold og budskab. Med godt content, kan vi skabe målrettet (og SEO-optimeret indhold), der skaber tillid, letter købsbeslutningsprocessen og guider brugeren til at udføre de handlinger du ønsker på hjemmesiden.

Marketing: SEO, e-mail marketing, sporing og tracking

80% starter deres produktsøgning online, og dukker din virksomhed ikke op i søgeresultaterne, minimeres dine chancer for at konvertere en potentiel kunde til en eksisterende kunde markant. Bedre placeringer har dog ikke i sig selv nogen værdi, hvis den ikke leder relevant trafik ind til din hjemmeside. Derfor arbejder vi strategisk med SEO, og optimerer din hjemmeside, så den performer optimalt og giver direkte udbytte for din forretning.

Vi arbejder også med opsætning og integration af e-mail marketing, således at dit nyhedsbrevssystem taler sammen med din hjemmeside. Derudover tilbyder vi også at opsætte korrekt sporing og tracking af aktiviteterne på din hjemmeside og mellem dine digitale kanaler.

Vedligeholdelse

Slutteligt er der vedligeholdelse af hjemmesiden. Dette inkluderer hosting, daglige backups, opsætning af firewall samt opdatering af hjemmesidens moduler og udbedring af eventuelle kompatibilitetsfejl ved opdatering af disse.

Desuden har vi en automatiseret overvågning, der sørger for at dine systemer og din hjemmeside skaber resultater 24/7, og vi tilbyder løbende support og tilpasning af diverse tekniske opsætninger.

Skal vi hjælpe dig med at skabe en konverteringsoptimeret hjemmeside? Kontakt os, og skab resultater online!

Del indlæg: