Blogindlæg

Sådan foregår vores arbejdsproces

2. september 2019

Hos os er det vigtigste i en arbejdsproces og et samarbejde gennemsigtighed. Det er ikke altid lige let at gennemskue hvor langt man er i processen, hvem der sidder med hvad og hvad du som kunde selv kan gøre eller hvem du skal kontakte.

Det skal være slut! Derfor ligger vi hos octokom stor vægt på gennemsigtighed. Vi er nordjyder med stort N og med benene placeret solidt i den jyske muld, er det vigtigt for os, at en aftale er en aftale, og at du som kunde føler dig tryg og set gennem hele processen. For det er noget af en proces at få en hjemmeside – det tager tid, ressourcer og energi. I dette indlæg giver vi dig et indblik i vores arbejdsproces og hvem fra octokom du møder hvor i din digitale rejse.

Step 1: Møde og behovsafklaring

Dette er det første step du møder på din vej. Du har måske allerede mødt enten Trine, som er vores kundeansvarlige, eller Jesper, som er indehaver af octokom og som står for salg og rådgivning. Nu har vi et lidt mere dybdegående møde, hvor vi lærer dig og din virksomhed at kende. Vi identificerer de nuværende udfordringer og målsætninger.
I dette step snakker vi også omkring menu strukturen, samt de funktioner og tekniske løsninger du ønsker og har behov for på din nye hjemmeside. Vi får lavet et overblik over din hjemmeside og en kravspecifikation.

Step 2: Research og skitsering

Nu har du været igennem step 1. Du har mødt Jesper og/eller Trine – vi har lært dig, din virksomhed og jeres udfordringer at kende, og du har mødt os og set og hørt mere omkring hvem vi er.
Nu er vi nået til step 2 i din digitale rejse. Der er her, hvor du møder Julie, som er vores designansvarlige. Du vil få tilsendt et dokument med spørgsmål du kan vælge om du vil udfylde – dette vil give os et bedre indblik i de værdier du ønsker at udtrykke på hjemmesiden, samt om der er bestemte hensyn vi skal tage. Fx logo, farver, skrifttyper eller andet, eller om vi kan få frie tøjler og designe frit ud fra erfaring og viden.

Ud fra research, brainstorm, spørgeskema, kravspecifikation, wireframing, UX og UI har vi udarbejdet et webdesign til dig. Her er det primært en forside og en underside, som bliver designet specielt til dig og dine behov. Dette bliver præsenteret for dig, hvor du har mulighed for at kommenterer. Herefter tilpasser vi det dine ønsker, så vi sikrer at hjemmesidens visuelle udtryk er som du ønsker inden vi sætter den op.

Step 3: Materiale og tilpasning

Designet er godkendt, og vi går nu i gang med at indhente materiale og tilpasse det hele. Det er denne del af processen, der kræver mest af dig. Det er nemlig her du skal sende billeder og tekster til os førend vi kan komme videre i processen. I denne del af processen kan du også komme til at møde vores in-house fotograf Cianne. Vi tilbyder nemlig også, at du kan få taget billeder. Dette vil sikre dig professionelle billeder, som afspejler din virksomhed. Derudover er du sikret, at billederne bliver tilpasset din nye hjemmeside, så den røde tråd går igen.

Step 4: Implementering og lancering

Vi har nu modtaget alt materiale fra dig og er klar til at udarbejde og implementere din nye hjemmeside. I dette step vil du møde indehaver og udvikler Theis. Han er en haj til alt det tekniske, og vil få implementeret dit nye website, så det hele fungerer. Hjemmesiden bliver udarbejdet på et testdomæne, så du kan beholde din nuværende hjemmeside, mens den nye udvikles. Her vil du også få et link til vores test side, så du kan følge med i processen.

Det er også her, at Kasper kommer ind i billedet. Når hjemmesiden er implementeret, så tester han på livet løs og sikrer at det hele spiller på alt fra computer til mobilskærm og på de forskellige browsers.

Herefter lægger vi hjemmesiden online på det rigtige domæne, og leveringen sker. Vi tilsender dig de aftalte videoguides, som Theis har optaget. Disse gør det nemt for dig selv at kunne tilføje sider, tekst, ændre billeder eller andet i fremtiden. På denne måde vil du føle dig bedre rustet til at kunne administrere din daglige drift af hjemmeside selv.

Step 5: Løbende support og vejledning

Step 5 er det afsluttende step, og det er her du igen vil støde på enten Trine eller Jesper. Vi vil løbende stå til rådighed for eventuelle spørgsmål, support samt hosting. Hvis der skulle opstå tekniske problemer el. lign. Med siden vil vi hurtigt hjælpe dig og vejlede.

Overordnet er det disse 5 steps du kommer igennem, når du skal have udarbejdet hjemmeside hos os. Selvfølgelig kan den blive tilpasset og rettet, så den passer lige netop til dig og den struktur dig og din virksomhed kører med. Men på denne måde gør vi det så gennemsigtigt, ligetil og nemt som overhovedet muligt. Nu har du i hvert fald fået sat ansigt på de forskellige medarbejdere hos os, samt hørt om hver enkeltes spidskompetencer. Er du klar til at møde os i virkeligheden? Tøv ikke med at kontakte os!

Hold dig opdateret

Den digitale verden er under konstant udvikling.

Derfor stiller det krav om kontinuerlig læring. Hele den digitale verden er vores store passion, og vi bliver hele tiden klogere. Det vil vi selvfølgelig gerne dele med dig! Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, så deler vi vores viden og tips og tricks med dig. Vi lover ikke at spamme!

octokom. / Vandmanden 22 / 9200 Aalborg SV

+45 71 99 98 77 / info@octokom.dk