Når du skal vælge, hvilken løsning du ønsker at bruge til dit website, så er der flere forskellige veje at gå. Men det kan være altafgørende for din forretning, at du vælger det rigtige webshop system fra start.
Der er ikke ét af systemerne, som er mere rigtigt at vælge end det andet. Begge e-commerce systemer kan være den perfekte løsning for dig at bygge en webshop i.
Det afhænger udelukkende af dine behov. Vi vil i dette blogindlæg gå mere i dybden med fordele og ulemper ved henholdsvis de to systemer, Shopify vs WooCommerce.
WooCommerce er et open-source e-commerce plugin bygget til WordPress. Denne platform giver muligheden for at drive en webshop fra et WordPress CMS. Det betyder, at du først skal have en WordPress-løsning, som er et rigtigt stærkt Content Management System, hvorefter man tilkobler WooCommerce som et plug-in, hvilket giver mulighed for alle webshop-funktionerne, såsom basis produkthåndtering, ordrehåndtering og kurv-funktionalitet.
WordPress og WooCommerce er open-source, hvilket betyder, at du har adgang til alle kildekoder - og du kan derfor lavet en skræddersyet løsning i systemet og udvikle moduler, som passer til lige netop din forretning.
Har man et webbureau med på sidelinjen, så kan man undgå selv at skulle administrere ovenstående, idet webbureauet tilbyder at administrerer dette.
Shopify er en “alt-i-en” e-handelsløsning, som er designet til at give dig alt, hvad du har brug for at komme i gang online. Shopify gør det nemt for dig at oprette din webshop, oprette produkter og have lagerstyring på din produkter.
Shopify er en hosted løsning, hvilket betyder, at Shopify vil fungere som dit webhotel og giver dermed mulighed for at hoste dit domæne. Desuden tilbyder Shopify kundesupport døgnet rundt.
Alle har hvert deres behov og præferencer mm., men inden du tager stilling til, om du vil drive din webshop i WooCommerce eller Shopify, så er der nogle parametre, som er væsentlige at huske først. Punkterne nedenfor kan helt klart hjælpe dig henimod at tage det rigtige valg - og finde ud af, hvilken platform, der kan løse lige netop dine behov.
Den samlede pris for en færdig webshop
Flere brugere shopper via telefonen, det er derfor en væsentligt faktor at være opmærksom på at sitet er optimeret.
Vær opmærksom på, hvilke informationer kunderne skal have for at skabe et struktureret produktoverblik
Skal webshoppen arbejde sammen med en tredjepart? For eksempel regnskabssystem, pakkelabels, POS system osv.
Webshops, som sælger varer er som regel afhængig af lagerstyring, så der ikke opstår en situation, hvor produktet er tilgængeligt, hvis det er udsolgt.
Få et overblik over din webshops produkter og kategorier mm. For eksempel, hvilke produkter som er mest populære, hvor tjener din forretning flest penge mm.
Hvad er dine planer for fremtiden? Hvor drømmer du om at være om 1 år? Shoppen skal kunne skaleres op i takt med din forretning.
Sitet skal være optimeret til at performe godt, således at hastigheden ikke påvirkes af stigningen i antallet af besøgende på sigt.
Det kan være med til at øge trafik til din side. Synliggørelse er afgørende for enhver virksomhed, næsten uanset hvilken branche den befinder sig i. Hvis kunderne ikke kan finde dig, kan de heller ikke handle hos dig.
Shopify har flere forskellige løsninger, hvor det mindste abonnement starter fra 29 USD pr. måned. Samtidigt tager Shopify et transaktionsgebyr. Hvorimod WooCommerce er gratis at benytte sig af, og tager ingen gebyrer.
Shopify er en lukket platform. Begrænsede produktvarianter, ingen underkategorier, ingen muligheder for at migrere, og det kan være avanceret at ændre i dette.
WooCommerce giver friheden til open source. Du har fuld adgang til kode og ejerskab, mulighed for at tilpasse ethvert aspekt af dit websted og kan integrere enhver service - med fuld kontrol.
Shopify har en fast linkstruktur, hvilket betyder, at man ikke kan ændre alverden. I linkstrukture kan man risikere, at der vil indgå engelske-ord i URL’en. Hvorimod du med WooCommerce har mere kontrol over linkstrukturen.
Både WooCommerce og Shopify har flere styrker og kan muligvis være den perfekte løsning for dig at bygge en webshop i.
Har du brug for hjælp til at komme et skridt nærmere at vælge det helt rigtige e-commerce system til din virksomheds webshop? Eller ønsker du blot sparring omkring, hvilken løsning der passer til dig? Så skriv dig op - så kontakter vi dig til en helt uforpligtende snak.