Helt lavpraktisk er et redirect en besked til dine besøgendes browser, som fortæller dem, at det indhold de prøvede at tilgå, er blevet flyttet til en anden webadresse.
Om det så er permanent eller midlertidigt defineres ud fra typen af redirect du benytter. På den måde kan browseren automatisk pege brugeren i den rigtige retning, mod det indhold du vil vise dem, i stedet for den side de forsøgte at tilgå.
?
Redirects bruges oftest hvis du eksempelvis har fået lavet nyt website eller webshop, og webadresse strukturen er blevet ændret, og du ikke vil have at alt det indhold der findes på Google bare ”forsvinder”.
Det mest brugte redirect
Der findes flere forskellige typer af redirects. For dig, som almindelig forbruger, kan vi dog koge brugen ned til én – det famøse 301-redirect ?.
Grunden til, at de andre ikke er relevante for dig, er at brugen af disse sjældent giver meget mening i almindelig hverdagsbrug af dit website eller webshop. Derfor tænker jeg det giver unødvendig *læs ubrugelig* information herom. Hvis du dog alligevel ønsker at vide mere om de forskellige redirects, så kan du altid Google lidt på: 302-, 303-, 307- & 308-redirect.
Hvad er et 301-redirect så?
Helt kort fortalt er 301-redirection en måde at fortælle den besøgende, at de skal lede efter det de forsøger at finde, et andet sted end hvor de nu er kommet hen.
Et eksempel på brug af 301-redirect kunne f.eks. være at du på din webshop gik fra at have en webadresse-struktur, som hed ”https://webshop.dk/vare/fede-bukser/” til ”https://webshop.dk/produkt/laekre-bukser-med-ekstra-lommer/”.
For lige at grave lidt dybere i eksemplet ovenfor, vil man her lave et 301-redirect (jeg kommer lidt dybere ind i det længere nede i indlægget). Det gør man for at den besøgende – som kommer fra eksempelvis Google, eller andre steder, hvor din gamle webadresse stadig er tilgængelig – ikke går forgæves, blot fordi du har fået en ny webshop.
Hvis vi skal være helt 2021, så får du også lige et sammenligneligt eksempel fra ”den virkelige verden”:
Hvis du rykker teltpælene op og flytter til en ny adresse – om det er lejlighed, hus, husbåd e.l. er underordret – så er det vigtigt at du oplyser din flytning til kommunens folkeregister, for at der kan holdes styr på hvor du bor henne, så eksempelvis posten kan finde din postkasse.
Derfor er det så vigtigt med 301-redirects
301-redirect er virkelig vigtigt på dit website. Hvis ikke man laver redirects på sit indhold, vil besøgende ramme en 404-fejl (siden blev ikke fundet), og med den begrænsede tid man har til at fange de besøgendes interesse, er det ikke optimalt, at de selv skal til at lede efter det indhold, de troede de allerede havde fundet. Det vil i mange tilfælde resultere i at den besøgende forlader dit website, og du så mister en potentiel kunde.
Ikke nok med at potentielle kunder vil falde fra, så vil søgemaskiner, som eksempelvis Google, se en 404-fejl som en besked om at den side den besøgende forsøgte at finde indhold på, ikke længere findes og derfor skal fjernes fra søgemaskinen. Ergo bliver dit indhold mindre relevant.
Dermed ikke sagt, at en ny side med samme indhold, ikke har en chance for at komme højt op på ranglisten, men hvorfor sætte kæde om anklen, hvis man allerede er godt på vej mod toppen?
Eksempler på hvornår et 301-redirect bruges
For lige at forklare endnu dybere, er der her en liste med 4 eksempler på, hvornår du kunne have behov for at benytte dig af et 301-redirect:
1. Skift til nyt domæne
Nogle gange har man fået startet ud med at købe sig et meget langt domænenavn. Det kunne eksempelvis være https://mit-alt-alt-alt-for-lange-domaene.dk/.
Man finder så ud af, at det måske egentlig ser tosset ud med så langt et domænenavn og at folk har svært ved helt at huske det, og derfor beslutter du dig for at anskaffe et nyt domæne. Så vil det være her, at man laver et 301-redirect på alt indholdet fra det gamle domæne, til det nye domæne, så placeringer osv. ikke går tabt, blot fordi man optimerer på domænet.
2. Nyt indhold som skal overtage gammelt
Har du længe arbejdet på at skifte din gamle ”Om os”-side ud med en ny og mere spændende ”Holdet bag”, vil du oftest også gerne at webadressen matcher den nye side. Her vil man lave et 301-redirect fra ”Om os” til den nye side ”Holdet bag”, så besøgende fremover vil tilgå den nye side, hvis de altså har fundet siden via eksterne sider.
Internt vil det også give mening, da du ikke skal lave alle dine Call-to-actions (knapper) om – i hvert fald ikke med det samme. Det er dog altid anbefalelsesværdigt at ændre dine interne links til den korrekt webadresse, fremfor at sende besøgende gennem et redirect.
3. Ændring af URL-struktur
Som eksemplet tidligere, vil man – i sammenhæng med relancering af sit nye website eller webshop – kunne opleve, at nogle webadresser er struktureret anderledes. Her vil man også lave et 301-redirect.
4. Sammensmedning af flere sider til én ny side
Lad os sige at du har tre sider, som du har sammenflettet til én side. Det kunne eksempelvis være, at du har haft siderne ”Historien bag”, ”Medarbejdere” og ”Om os”, som du har valgt alle skulle samles til en ”Om os”-side eller en anden helt ny side. Så vil man lave et 301-redirect på de gamle sider, over til den nye samlede side.
Sådan tilføjer du redirects til dit site
Så til det lidt mere ”tekniske”. Man kan lave redirects på flere måder. Jeg vil komme omkring to måder du kan tilføje redirects på:
- Ved brug af .htaccess
- Ved brug af plugin
Der findes et utal af plugins til tilføjelse af redirects, men det plugin jeg vælger at fremhæve her er Redirection, da det er pt. det mest downloadede redirect plugin i WordPress pluginbank.
.htaccess
Først er det vigtigt at sige, at ikke alle har en htaccess fil. Hvis din server benytter NGINX vil du eksempelvis ikke have en htaccess fil, da det er en fil som generes af Apache (kommer ikke nærmere ind på det lige her, da det ellers bliver lige en anelse for langhåret) ?
Men har du en .htaccess-fil på din server – hvilket alle med WordPress har – er det den mest optimale måde at lave dine redirects på. Optimalt bl.a. pga. indlæsningshastighed. En .htaccess fil læses før dit website vises til den besøgende. Derfor er indlæsningshastigheden hurtigere end de 2 efterfølgende eksempler – det er dog også det mest tekniske af dem.
I din .htaccess vil du skulle indsætte et kodestykke, som så fortæller den besøgendes browser, at der er et redirect som at de skal tage højde for.
Et 301-redirect kan se ud på mange måder, og kan struktureres meget forskelligt, men den simple form er:
RewriteEngine on
Redirect 301 /gammel-side-1/ https://ditwebsite.dk/ny-side-1/
Redirect 301 /gammel-side-2/ https://ditwebsite.dk/ny-side-2/
Jeg kommer ikke meget dybere ind på indsættelse af 301-redirects i .htaccess, for at holde det simpelt, men du kan lave en hurtig søgning på Google.
Plugin: Redirection
Hvis du er blandt de mange, som ikke er helt pjattede med at have fingrene for langt nede i maskinen, eller alt det tekniske bare er for uoverskueligt, så vil et plugin som Redirection måske passe bedre til dig.
Redirection er et plugin, som lader dig lave dine redirects direkte i dit WordPress kontrolpanel. Det har en masse andre features, men som det er med alt andet – jo flere features du bruger, des større risiko er der for at det kan påvirke dit websites performance.
Det smarte ved pluginnet er, at du som sagt kan lave alle dine redirects direkte fra dit kontrolpanel, men kan vælge at eksportere dem til din .htaccess automatisk, eller eksportere NGINX rewrite rules, så du kan tilføje dem til din server.
Jeg vil klart anbefale at du vælger enten at gemme dine redirects automatisk til din .htaccess, hvis du har dit website på en Apache server, eller at du eksporterer rewrite rules til din NGINX server. På den måde sørger du for at dine redirects bliver ”sendt” før dine besøgende begynder at indlæse dit websites indhold.
Det er features du kan se mere omkring, når du har installeret pluginnet under: Værktøjer > Redirection > Import/Export og Værktøjer > Redirection > Options.
Opsummering
Vi kan konkludere, at 301-redirects er ekstremt vigtige for dit website, for at du ikke bliver sat tilbage til start i din jagt på topplaceringen på Google. Derudover hjælper redirects dig med at guide dine brugere i den retning du ønsker, hvis den side de prøver at besøge, ikke findes. Hvis den besøgende skulle ende på den ikke-længere-eksisterende side, så vil de havne på en 404 side. Og så er risikoen for at de smutter helt væk fra sitet altså kæmpe stor.
Så få styr på dine redirects og giv dine brugere en god oplevelse, samt undgå at blive fjernet fra Google.
