6 fejl du begår når du udvikler dit nye website - Octokom

6 fejl du begår når du udvikler dit nye website

Står du og overvejer et nyt website? Eller har du allerede et fungerende website? Du mener i hvert fald at det fungerer. Det gør det måske også for DIG, men fungerer det også for dine besøgende og potentielle kunder? Jeg har skrevet om de 6 fejl vi ofte ser, når vi snakker websites – og hvordan du kan undgå dem, så dit website ikke længere blot fungerer som et online visitkort, men rent faktisk kan begynde at give resultater og skaffe dig leads og salg.

Fejl #1 En alt for stor mængde sider af lav kvalitet i dit sitemap

Mange virksomheder har en forestilling om, at for at få god SEO/søgemaskineoptimering, så skal der bare være en masse undersider med en stor mængde tekster. Altså undersider som blot fungerer som fyld på ens website og dermed ikke bliver udnyttet. Ofte er det eneste de tekster handler om, virksomheden og virksomhedens gøremål. Problemet her er at disse undersider – 9 ud af 10 gange – ikke vil virke relevant for dine besøgende. De vil ikke virke relevant, da der aldrig har været taget en strategisk beslutning om hvem din målgruppe er, samt målet med dine sider og hele kunderejsen, inden du skulle have nyt website.

Hvis du kigger nærmere på din målgruppe, definerer og analyserer den, ville man hurtigt finde de første 20 problemstillinger de måtte have, som man så kunne adressere og skrive tekster om og derved ville disse tekster få en betydelig højere kvalitet, da det er en problemstilling den besøgende har og dermed også noget Google belønner ved højere rangering. Jo mere relevant jo bedre ser Google det.

Et godt tip, når du planlægger dit sitemap er at sørge for at have nok ressourcer til at skrive værdifuldt indhold til dine undersider. Du skal tænke brugeren først og give dem den viden og information de har brug for, så dit indhold bliver relevant og på den måde kan Google også etablere det som originalt indhold af høj kvalitet = bedre SEO og højere rangering.

Content is king.

Fejl #2 Du er ligeglad med nøgleord/content

Størstedelen af danske virksomheder aner egentlig ikke hvilke ord og vendinger deres kunder/besøgende søger på, for at finde dem. Men det kunne blive en god forretning at kigge på brugernes behov og hvordan de finder frem til netop din virksomhed.

Derudover er der ingen, der ved bedre end dit salgsteam med hensyn til hvad dine besøgende leder efter. Find frem til de spørgsmål, som oftest bliver stillet og indtast de almindelige nøgleord i et søgeordsværktøj, som f.eks. morningscore.io for at finde ud af deres søgevolumen.

Fejl #3 Din brugervenlighed/UX er elendig

Tema og templates = NO GO! Det er i hvert fald et no go, hvis du ønsker at udnytte dit website og skabe resultater med den. Altså hvis den skal fungerer som mere end blot et online visitkort.

Der findes ikke en standard designskabelon, som er lige i øjet og rammer din målgruppe det helt rigtige sted. Du siger måske selv, at du er speciel og gør tingende anderledes i forhold til dine konkurrenter, men det signalerer dit website altså ikke. Det du desværre går glip af, er en stor mængde trafik der forsvinder, da siden ikke udviser personlighed og heller ikke har en god brugervenlighed/UX.

Invester derfor i dit design udtryk. Du vil hurtigt mærke en markant stigning i leads eller direkte salg fordi du har tilpasset designet til dine besøgendes adfærd.

Every $1 invested in UX results in a return of $100 (ROI = 9,900%)

Citat fra Forrester

Fejl #4 Du har ikke en strategi for dine undersider (kun generelt ”BRANDING” af dit website)

Hvad er formålet med dit website? Det spørgsmål stiller jeg altid til nye potentielle kunder og mange kan faktisk ikke svare på det.

Mange bruger en hjemmeside som et ”brand” af virksomheden (”Se hvor store og dygtige vi er”) aka et online visitkort – For mig skal en hjemmeside skabe salg/resultater enten via, telefon, mail, formular, køb osv. – Men hvis du skal lykkes med det skal du tænker mere i brugeradfærd og forstå hvordan dine besøgende bruger dit website. Der skal fokuseres på deres kunderejse. Hvordan kommer de ind på dit website? Hvad kigger de på, når de er her? Skal der bygges landingpages med ekstra fokus på leadopsamling? Pop-ups med nyhedstilmelding? Fokus på søgningen eller andet?

Fejl #5 Du sætter dine brugeres behov bag din virksomheds behov

Som beskrevet i punkt #4, så bliver der – uheldigvis – mest fokuseret på branding af din virksomheds nye website og derved bliver dine kunder desværre tilsidesat. Bare husk at de besøgendes fokus er på deres egne behov. Hårdt sagt, men i realiteten er de besøgende – de potentielle kunder – egentlige ligeglade med hvor nice dig og din virksomhed er og hvor mange priser i har vundet, så længe I ikke kan opfylde deres behov og svare på deres problemstillinger, så kan I være nok så nice, men det er ikke nok. Hvis I derimod opfylder deres behov, så ja, så kan de vundne priser og jeres niceness være med til at styrke troværdigheden og det personlige aspekt, men det kommer altså i anden række. Det vigtigste er DERES behov.

Når en besøgende ankommer til dit website for første gang, er de sandsynligvis enten i bevidstheds- eller overvejelsesfasen af deres købsrejse. De har et problem, forsøger at identificere det og leder derefter efter mulige løsninger.

Dit website er til din kunder, ikke dig. Websitet skal passe til det, som de besøgende har brug for at se, læse og vide for at de kan stole på din virksomhed og på den måde gøre forretning med dig.

Fejl #6 En klassiker: du kopierer dine konkurrenter og lader dem ubevidst diktere dig

Det er desværre sandheden, vi lader os ufrivilligt påvirkes af konkurrenterne. Det er der såmænd ikke noget galt med – man må altid gerne blive inspireret, at følge 1:1 og lade sig dikterer, det er derimod ikke godt.

Selvom dine konkurrenter har mange besøgende og du ser dem alle steder, f.eks. på annoncer osv. og selvom de har et stort antal besøgende, betyder det ikke, at deres trafik fungerer for dem. Uden de korrekte data til at se afvisningsprocent og andre analyser og statistikker vil dine beslutninger udelukkende være baseret på antagelser.

Lad dig ikke diktere og følge dine konkurrenter blindt. Lad dig inspirere, men skil dig ud. Lyt til dine potentielle kunder – ikke dine konkurrenter.

Konklusion

Hvis du ikke helt har budgettet til at starte et komplet nyt website, så anbefaler jeg at du løser disse udfordringer trin for trin. Tjek din analyse for adfærdsflow, sidevisninger, afvisningshastighed og duplikatindhold. Udfør søgeordsforskning for at garantere, at du rangerer efter de rigtige søgeord, og analyser indholdet på dit website.

Få styr på din UX. Falder dine brugere fra nogle steder pga. dårlig brugervenlighed? Start i det små. Lav brugertest og optimer. Der er mange mindre tiltag du kan gøre, for at konverteringsoptimere og dermed skabe et mere brugervenligt site. Du kan f.eks. A/B splitteste for at sikre, at dine tiltag virker.

Hvis tiden og økonomien er inde til et nyt website, så arbejd med et bureau, som forstår website strategi og kan rådgive dig med alt hvad der høre til et website netop for at undgå fejl fra starten. Vi har skrevet et indlæg med 11 spørgsmål du kan stille, for at sikre dig et succesfuld valg af bureau.

Del indlæg: